top of page

Mere Info:

   Søger du yderligere information omkring Sjögrens Syndrom, er der en række forskellige veje at gå. Først og fremmest her på internettet, hvor der er en uoverskuelige mængde af information om sygdommen.

  En simpel søgning med for eksempel søgemaskinen Google frembringer således i omegnen af en million forskellige sider om Sjögrens Syndrom. Nogle af disse sider er hjemmesider tilhørende udenlandske patient-orienterede interesseorganisationer, der som denne danske side forsøger at samle relevant information omkring sygdommen og præsentere denne på en ligefrem og lettilgængelig facon.

Disse sider tilbyder som oftest også kommunikation med andre Sjögren-patienter via chatforums og lignende. Andre dele af de mange sider henviser til lægevidenskabelige eller kommercielle sider, hvortil der ofte kræves særskilt adgang for at kunne læse sidernes indhold.

En anden vej at gå er diverse bøger omkring sygdommen. Også her er den overvejende del af tilbudene af udenlandsk herkomst og oftest engelsksprogede. Og også her er udbuddet stort.

Hos amazon alene findes der over 3.000 forskellige udgivelser omhandlende Sjögrens Syndrom.

Der er også den mulighed at opsøge lægevidenskaben – enten herhjemme eller i udlandet, for den vej rundt at tilvejebringe yderligere information. Dette er selvfølgelig oplagt i forbindelse med ønsket om at gennemgå diverse undersøgelser med henblik på at få stillet en eventuel diagnose af sygdommen, men kan også være en mulighed, såfremt man har specifikke spørgsmål.

Man kan også finde flere info vedr. Sjögrens Syndrom på www.gigtforeningen.dk

bottom of page